Da jeg mødte Wiggo var han dobbelt så gammel som jeg, en kraftig mand på 75 år og en, i øvrigt, fremragende kok. Han voksede op i 1930'erne i et boligkvarter i København, hvor de krøb sammen 6-7 stykker, børn og forældre, hunde og hamstre, i lejligheder med lopper og væggelus, 800 beboere med 10 lokummer i gården.                   Derefter tog han ud at sejle som knægt under 2. verdenskrig.                                                                                 

 

Efter krigen var hans liv et epos af øllede værtshuse i det indre København, kriminalitet og druk men ikke mindst et liv med musik. Han var spillemand og værtshusmusiker og skrev mange tekster.

Hvordan jeg lærte Wiggo at kende er en lang historie. Men da han inviterede mig indenfor i sit krøllede univers, opdagede jeg, at manden inden den 20. genstand var intelligent og med højt udviklet sans for humor og et åbent sind overfor tilværelsens sorte sider. Vi havde begge et nært forhold til storbyen og udøvelse af musik.

 

Wiggo fandt i en alder af 70 år pludselig ud af, at han kunne tegne og male. Han elskede også at læse, og han har selv skrevet en bog, der handler om hans barske opvækst i det indre København og hans liv på søen under krigen.

 

Jeg har en del af hans skriverier og breve, og vil åbenbare de bedste ting her på siden.

 

Der skal advares om stærke scener.

Sværdfinger
HJEM
Afd. K1
Hamburg 1943
TILBAGE
Kryk Maries Hus
Helsingfors 1941